Kennel Setzoniaze, v/Bodil Nielsen, Glyngørevej 98, 7870 Roslev, setzoniaze@gmail.com, tlf: 97 57 40 31

Mine hunde og jeg bor i Salling nord for Skive.

Der er lige nu 12 dejlige Siberian Huskies i husstanden.

Jeg fik min første Siberian Husky i 1984. Chukchi Nicko blev købt som familiehund, men allerede få måneder efter fik han en lillebror Huskygaardens Ozako. Huskier er meget glade for at være to, men kan også sagtens være alene med deres familie. Det er ikke dobbelt besvær at have to huskies - tvært imod, de har utrolig stor glæde af hinandens selskab. Det kan være meget svært at begrænse antallet.

Jeg har dyrket slæde/vognløb gennem mange år og har deltaget i adskillige konkurrencer med 4 og 6 hunde i spandet. Det er desværre en aktivitet, som jeg på grund af min alder, har været nødt til at vælge fra. Jeg deltager stadig, og med stor fornøjelse, i udstillinger, hvor jeg nyder samværet med hundene og de andre udstillere.

Jeg har igennem mange år været aktiv i Dansk Siberian Husky Klub, jeg har været medlem af bestyrelsen, af arrangementsudvalget og af sportsudvalget. Pr. 1. januar 2010 blev Dansk Siberian Huskyklub nedlagt og erstattet med Dansk Polarhundeklub, som jeg selvfølgelig er medlem af.

"Historien" om min tid med huskies har været bragt som en artikel i Husky-bladet. Den kan du læse her, hvis du vil vide mere >>

Jeg er også medlem af Dansk Kennelklub.

Min kennel hedder Setzoniaze.

Hvordan i alverden kan man dog finde på at kalde sin kennel Setzoniaze?

Setzoniaze er en gammel indiansk kærlighedssang. Når indianeren ligger ved bålet - langt inde i skoven fjernt fra sin kvinde, vil han ofte synge. De fleste indianere er musikalske. De kender sange, lært fra far til søn. Alle kan dem, og alle synger dem.
Noden har jeg fundet i en bog, som er skrevet af forfatteren Helge Ingstad, Norge. Bogen hedder "Pelsjægerliv i Canada". Den udkom på forlaget Fremad, 1961.

Til top >>

Kennel Setzoniaze, v/Bodil Nielsen, Glyngørevej 98, 7870 Roslev, setzoniaze@gmail.dk, tlf: 97 57 40 31