Kennel Setzoniaze, v/Bodil Nielsen, Glyngørevej 98, 7870 Roslev, setzoniaze@gmail.com, tlf: 97 57 40 31

På denne side vil jeg gerne præsentere mine hunde.

Jeg har valgt at fortælle om dem i den rækkefølge, at den ældste kommer først.

Icy (Skimarque River of Ice) >>
Rosa (Skimarque Crystal Rose) >>
Jack (Setzoniaze's Jacpot of Inca) >>
Niina (Setzoniaze's Janiina of Inca) >>
Kiisa (Setzoniaze's Kiisa) >>
Silver (Skimarque Silver Ice Wolf) >>
Lady (Setzoniaze's Lady Grey of Ice'njack) >>
Magic (Setzoniaze´s Magic of Ice'n Jack >>
Jubbii (Donachja Jubilee the Amazing Girl) >>
Pusjka (Setzoniaze’s Princess Pusjka) >>
Qanik (Setzoniaze´s Qanik of Kiisa) >>
Robin (Setzoniaze’s Renai of Jubilee) >>

Jeg har også lavet en mindeside, over mine tidligere hunde. Den kan du se her >>


Icy er født 30.12.2002

Icy er helt speciel (lige som alle de andre). Jeg var på besøg hos min gode veninde Jenny Manley, Kennel Skimarque i England. Icy var bestilt af en græsk pige, som imidlertid ikke var i stand til at tage hende. Jeg faldt pladask for Icy og besluttede mig uden betænkningstid for at tage hende med mig hjem. Det har jeg aldrig fortrudt.

Icy fik i 2006 et kuld på 7 hvalpe, L-kuldet. I 2007 fik Icy igen et kuld hvalpe på 7, M-kuldet. Deres far er Jack. Det er blevet nogle af de bedste kuld, jeg hidtil har lavet. Icy er pensioneret nu. Hun skal ikke have flere hvalpe.

Rosa er født 18.09.2003.

Hun er opdrættet af Jenny Manley, Kennel Skimarque i England. Rosa kom til mig på et tidspunkt, hvor jeg om sommeren havde mistet min gamle "indehund" og lederhund fra mit 6-hundespand Chuckchi Bonnie. Bonnie havde efterladt et stort savn, så Rosa havde noget at leve op til - og det har hun gjort.

Rosa er en særdeles kærlig og børnevenlig tæve. Hun elsker at blive kløet på maven, og smider sig på ryggen ved først givne lejlighed, hvis der er nogen der ser ud til at ville snakke med hende.

Rosa fik 2006 et kuld på 4 hvalpe, K-kuldet. I 2008 fik Rosa igen 4 hvalpe N-kuldet. Alle hvalpene har arvet Rosas kærlige temperament.

Jack er født 07.03.2004.

Jack er Incas søn. Han buldrer frem … lige som sin mor, og skal helst nå at opleve alt, hvad der tilbydes på ingen tid. Efter en kort aktiv periode falder han til ro og viser sig på bunden at være en rigtig kærlig hund.

Han er meget glad og lærenem.

Jack er far til Rosas og Icys hvalpe.

Niina er født 07.03.2004

Niina er Incas datter. Hun er en dejlig rolig, glad og kærlig tæve.

Hun er meget nem at have med at gøre, og dejlig at have med i byen. Hun gør ikke meget væsen af sig, men hvor er hun skøn.

Kiisa er født 10.04.06

Kiisa er Rosas datter. Hun lignede sin mor så meget, da hun lige var blevet født, at jeg besluttede at beholde hende. Hun er lige så sød og kærlig som sin mor. Hendes kropsbygning har vist sig at være fra hendes far, men i farverne ligner hun stadig sin mor.

I 2009 blev Kiisa blev mor til O-kuldet. Desværre kom der kun 3 hvalpe og der blev derfor ikke nogen til mig selv. Hvalpene har arvet deres mors og mormors dejlige temperament. I december 2010 fik Kiisa igen hvalpe - Q-kuldet, 5 stk. blev det til. De ser fantastiske ud.

Silver er født 18.04.2006

Silver er nok den mest aktive husky, jeg nogensinde har haft. Han er også englænder. Han kom til Danmark i september 2006. Han kan desværre ikke bruges til avl. Hans kryds har udviklet sig dårligt, og jeg har derfor valgt at kastrere ham. Nu kan han være sammen med Le Ann altid, og de er blevet meget glade for hinanden.

Han er utrolig nysgerrig og glad.

Silvers webgalleri >>
Silvers stamtavle >>


Lady er født 19.11.2006

Icy og Jack er hendes forældre, og hun har arvet det bedste fra begge sine forældre.

Hun er utrolig smuk, men hun er også meget stædig og vedholdende, hvis der er noget, hun vil opnå.

Hun var den mindste hvalp i kuldet, og lige fra starten følte jeg, at hun fortalte mig, at hun ikke skulle flytte hjemmefra - så hun er blevet hos mig. …

Magic blev født 05.12.2007

Der var tre tæver i kuldet, og de var alle sammen meget ens, men det blev Magic, jeg valgte at beholde selv. Hun er vokset op til at blive en smuk, venlig og aktiv tæve.

På sin første udstilling som voksen, fik hun Excellent. Hun er meget lærenem, måske hænger det sammen med, at hun også er meget glad for mad og på den måde gør sig fortjent til nogle ekstra godbidder.

Magic blev i januar 2010 mor til P-kuldet. Hun har vist sig som en fantastisk mor og hun er virkelig blevet voksen.


Jubbii er født 8.5.2009

Det er rigtig mange år siden, jeg har købt en hvalpe til mig selv. Hun bliver kaldt Jubbii, for det var sådan, jeg følte, da jeg fik hende.

Jubbii var en meget yndig og blid hvalp, og hun har udviklet sig til en meget smuk voksen husky. Jeg håber, at Jubbii vil få et kuld hvalpe i løbet af sommeren 2011.

Hun deler hundegård med Lady, og det går utrolig godt. De to tøser er hurtigt blevet meget glade for hinanden.

Jubilee´s webgalleri >>
Jubilee´s stamtavle >>



Pusjka er født 28.01.2010

Pusjka er Magics datter. Hun er en skøn unghund, fuld af liv og gå-på-mod. Hun er indtil videre kun udstillet i babyklassen, men i løbet af 2011 skal hun helt sikkert med på udstilling igen.

Både min mor Magic, min morfar Jack og min mormor Icy bor her.

Min menneske-mor har gået til hvalpetræning med mig. Vi syntes begge to, at det var sjovt. Jeg syntes nok bedst om frikvartererne, hvor jeg kunne lege med de andre hvalpe. Vi er også begyndt at gå tur i de indhegnede hundeskove, hvor vi mødes med bl.a. min bror Pocus, og noge af de andre huskyer, vi kender.


Pusjka´s webgalleri >>
Pusjka´s stamtavle >>




Qanik er født 26.12.2010

Qanik’s navn betyder sne/snefnug på grønlandsk. Hvilken farve min pels får, ved jeg ikke rigtig endnu, men den bliver i hvert fald ikke hvid som sne … meeen, jeg har et lille hvidt snefnug i nakken.

En af mine venner kalder mig Frøken Duracell. Jeg ved ikke, hvad hun mener med det!!!

Jeg skal snart starte på hvalpekursus, så jeg kan lære, hvordan man skal opføre sig.

Når jeg har lært lidt, skal jeg med Pusjka og de andre huskyer i hundeskoven.
Jeg skal sikkert også på udstilling.

Qanik´s webgalleri >>
Qanik´s stamtavle >>



Setzoniaze’s Renai of Jubilee (Robin) Født 28.05.2011.

Det er altså mig til højre på billedet ... Jeg skal kaldes Robin, for det er en fin lille rødkælk på engelsk – og min pels har nemlig en fin rød farve.

For første gang i mange år har min menneskemor valgt at beholde en dreng … mig. Jeg er faktisk lidt stolt. Jeg er allerede begyndt at gå til hvalpetræning.

Jeg har også været på udstilling og blev racens bedste baby. Jeg blev også nr. 2 i konkurrencen Juniorhandling sammen med min bedste ven Martin.


Robin´s webgallery >>
Robin ´s pedigree >>




Til top >>

Kennel Setzoniaze, v/Bodil Nielsen, Glyngørevej 98, 7870 Roslev, setzoniaze@gmail.com, tlf: 97 57 40 31